Prisreduktion i 2026 - Nyhedsbrev december 2025
Velkommen til 278 nye andelshaver i 2025
I dette årets sidste nyhedsbrev, vil vi benytte lejligheden til at byde velkommen til vores 278 nye andelshavere, der er blevet kunder hos Hedensted Fjernvarme i løbet af året. De fleste nye andelshavere er kommet til i Daugård, men derudover er der også kommet mange nye til i forbindelse med de mange byggemodninger i Hedensted.
Fra værkets side er vi meget glade for, at så mange vælger at tilslutte sig fjernvarmen, selv om vi er klar over, vi ikke har haft den mest attraktive pris de seneste år, og at fjernvarmen grundet enkeltstående sager har haft negativ mediedækning. Vi håber, at vores kunder og markedet generelt vil opleve en stor bekvemlighed ved fjernvarmen, der ikke larmer, lugter, kræver minimalt vedligeholdes og optager minimalt plads. I forhold til prisen så går dette heldigvis den rigtige retning, mere om dette i næste afsnit.
Varmepris 2026
Det er glædeligt at kunne meddele her op til Jul, at fra den 1. januar 2026 sænkes prisen på varme med 87,5 Kr./MWh til 850 Kr./MWh inkl. moms.
Det faste bidrag stiger med 1,25 Kr./m² til 32,5 Kr./m2 (23,75 for erhvervsareal over 300 m²), dette er for at imødekomme at en større del af værkets udgifter er faste udgifter, altså udgifter som ikke påvirkes af hvor meget varme der bliver solgt.
For et standardhus på 125 m2 med et varmeforbrug på 13,4 MWh betyder det at prisen fra årsskiftet bliver 16.240 Kr. inklusive målerbidrag. Dette er en prisreduktion på 979 Kr. modsvarende knap 6 %
Vi er klar over, at denne prisreduktion kun er et skridt på vejen, men vil fortsætte arbejdet med flere nye tiltag, som kan bidrage til en yderligere positiv prisudvikling i de kommende år.
Derudover er resten af pris-takstbladet blevet gennemregnet, hvilket har givet anledning til mindre stigninger, og enkle andre justeringer så priserne svarer til de faktiske omkostninger eksempelvis: flytteomkostning og framelding af Unit-ordningen.
Værket har i en årrække haft et gebyr både for at køre ud og lukke varmen og for at åbne igen hos forbrugere der ikke har betalt deres regning. Dette samles til et fast gebyr på 800 Kr.
Taktsbladet for 2026 kan ses her - Priser
Status Varmepumpeprojekt
Der skrives kontrakt på Spildevandsvarmepumpe projektet, der blev vedtaget på generalforsamlingen i november 2024. Det blev Tjæreborg Industri der vandt opgaven. Det er også Tjæreborg Industri, der har lavet værkets eksisterende varmepumpe.
Tilbuddet fra Tjæreborg Industri lægger lidt over vores forventede anlægsbudget, til gengæld får anlægget en bedre virkningsgrad og højre rådighedstid end forventet. Så samlet set har investeringen en forventet tilbagebetalingstid på 11 år.
Du kan læse mere om anlægget her - I 2027 bliver dit spildevand til billig fjernvarme
Vi ser meget frem til samarbejdet med Tjæreborg Industri.
Status Daugård
Vi er foran tidsplanen i tilslutninger af nye forbrugere i Daugård og med den nuværende hastighed på fjernvarme udvidelsen, forventer vi at de sidste forbrugere er tilsluttet i første kvartal næste år.
Ved udgangen af 2025 mangler der at blive etableret 14 stikledninger i Daugård og for 201 ud af 300 nye forbrugere, har VVS’erne været forbi og tilsluttet fjernvarmen.
E-forsyning
E-Forsyning er et værktøj der findes på værkets hjemmeside (Min side, øverst til højre) eller via telefonen med appen E|Forsyning. Her kan du som forbruger kan få en enkel og grafisk præsentation af dit forbrug dag for dag, sammen med temperatur, den forventede årsopgørelse og budget.
For at logge på skal du bruge dit forbrugernummer samt en firecifret adgangskode. Du finder begge oplysninger på din opkrævning fra værket.
Generalforsamling 2026
Generalforsamlingen 2026 afholdes tirsdag d. 24. marts kl. 19 til 21.30 på Hedensted Skole.
Vi håber som altid på et godt fremmøde blandt værkets andelshaver og ser frem til en aften med en god dialog.
Følg med på værkets hjemmeside for dagsorden som offentliggøres seneste den 23. februar.
Status fra bestyrelsen
Bestyrelsen har i de seneste måneder fokuseret på at styrke værkets økonomistyring og endvidere sikrer en god projektstyring bl.a. af vores kommende varmepumpe projekter. Derudover har bestyrelsen arbejdet på at gennemgå værkets vedtægter. Dette med henblik på til generalforsamlingen i marts at komme med en række vedtægtsændringer, som skal sikre mere transparens og den rigtige fremtidige måde at sammensætte bestyrelsen på mm.